Der var en dag verden faldt
tudende brølende
blødende
tilbage til et sted
Hvor jeg tudede
og brølede af al min styrke
sammen
Larmen tager til, sagde han
vi ved ikke hvorfor -
det er en blandet følelse
tusmørke, mismod, glæde, lykke
det hele ser lidt anderledes ud
Der var et digt der begyndte med det
asynkront, summende
Der var et digt der begyndte med mig
der ser tilbage
ser mig her
Der var et digt der begyndte med de dage
Der er dage, ja
hvor jeg ser tilbage, underdrejet fornedret
beskyttende, søgende, plagierende
men de er få
Der fandtes ikke dage i mit liv
jeg tvivler stadig - er det ordene, bevægelsen, drømmen
Timen, minuttet, eller det vi kender
At trænge ind i tiden, flytte sig
ubemærket
Det er her vi starter
---
Mit sprog er en flydende kollos
Opløses, afrundes, forvrænges, fortæskes, ordet
mødes med sit billede
set udefra, nøgternt
---
Fra min historie har jeg en umådelig trang til ordet og flasken. Jeg mangler angsten. På alles læber. Rødmende forvirring med afstand til den scene jeg nægter at afspille. Sekvens for sekvens dilanterer jeg mådeløst fra det går nok og der er nogenlunde styr på det. Til blødende øjne i kroppens bund.
Det er en enerverende opvågning der aldrig træder fra land. Stående og vinkende smiler jeg farvel mens skyerne formes samles mødes og adskilles, for at opstå samles formes og mødes påny. Mundhuggende kaffe og smøger der vælter sig ud over bordet mens jeg idiotisk griber efter en overmoden blomme.
- Grib den! var der en stemme der sagde. Ulden lødig underdanig.
- Det er jo ikke sådan man stiller konen tilfreds.
--------------------
Det var det
Intet over og intet under
Langsomt bedøvende starter jeg påny
Hvad er det?
Det er Det
Dø ung, lev stærkt
Drag videre i endeløs rus
vågn op
Hver dag en ny dag den eneste
Findes der i morgen?
Det er det
Traktater forbundet indbyrdes
En overture af misdannelser
fede fostre lede betalings fradrag
vågn op
Og lev det, Det
vågner du, tømmermænd hver dag
i mange forstæder, idylisk
kalorie afbrændt tilskudsmætteri
Det er det
gabt langstrakt på forruden
endeløst
liv
Det var det
---
Jeg er anal svingerens kæp
Din lovløse masochisme
en udbrændt metropolisk gensplejsning
Jeg er anal svingerens kæp
Tøsen der spreder benene og ulyksagliggører
det hovede der farer Et stjerneskud
Jeg er anal svingerens betvinger
Grådig
-----
Forstummende
Der var ikke én dag, hvor hun ikke gav mig ret
Der var ikke én dag, hvor himlen ikke lynede
Bedøvende. Transparent
-----
Man sidder og venter og venter og vender sig mod hjertet og der hvor det ikke længere rækker, trækker man sig sammen og foretrækker en mulighed man ikke så eller som virkede fjern.
Tilbage til rødderne, en rød jakke, en smøg i mundvigen, et sprog der taler, et party der rocker, et helvede der sucker, et livløst lang træk fra din evige
Og så slutter det.
Jeg har en historie.
Når en død mand bliver enlig ulv fortæres øjnene
Løjerlige perversiteter forsvinder
Som dug i mit badekar, forstemmende
- Hvor er du min elskede?
Et hjerteslag borte
Det er ikke sådan livet er tænkt
Altid ned ad en håbløs vej der drejer rundt
Og rundt og rundt
Er der noget tilbage?
Dit skød
Jeg har glemt det, gemt det
Væk
-------
Tromme Sang Dans Dans
Tromme Sang Dans
Fra jeg sætter mig ind i taxien og kører ud i natten kender jeg vejen, der skal alkohol ind, bedøves, den ensomme ulv, forføreren, almægtig, afmægtig, jeg ved at alt kan ske, og intet, jeg forfølger hvert et spor, hver en lugt, bedrager sanseløst, tromme sang dans dans, ritualer, forsynethed, tromme sang dans.
Jeg træder ind i mit lyksalige eksil, døsig, jeg vågner først senere hvis jeg da vågner, hvis nogen eller noget vækker mig, forudsigeligt, modtages jeg som en konge, en legende, træder ind af døren, vagtsom.
Skrigende. Alt kollapser, dagene, udvandring, skønsomt, esoterisk.
Tromme sang dans dans.
en PIGE SKRIVER. Hvor er du henne?
KLIP
En diset november dag, fugle der kvidrer, lidt shopping, et liv der ånder ud. En solskins november dag ved stranden i Thailand, med drinks og selskab og et - godt du ikke kunne huske - dagen. En flyver november dag, fra den ene side til den anden, en epoke der ånder ud. En solskins november dag uden store armsving, et år der rinder ud.
Skrig Tromme dans dans
-----
Jeg er lykkelig uvidende
Om mit eget begær
Frasorteret kynisme, undrende
- Hej! Jeg er din nye kærlighed
Nå okay, kan du acceptere mine andre
Ærligheder
Som det her udråbstegn, en anakronisme
Mine vederstyggeligheder
Åbenhjertigt
Sproget der handler om levering
jeg hverken har valgt, fravalgt eller valgt
- Ja, jeg er din nye kærlighed
Troværdigt, der kan kun være
En
I nuet alle mulige steder
Jeg er født med en sølvske i min mund.
Mennesker der vifter med deres smarthed
- kryds ikke min vej, løb væk, undvig
Du er et af de her mennesker jeg aldrig har mødt
Sagde hun
Der kan slå folk ihjel
Uden at vide at det var en længe søgt kompliment
Jeg lever jo ikke for vand og brød
Mudrede vande.
Jeg husker
Jeg husker Jeg husker så meget
Kældre, dunkle lokaler, forsøg
Dyreforsøg
Pandaer, af alle
Voldtaget i endeløse tirader
----
balance abstrahere
nødvendigheden
evig insisterende følelse
en møgtøs
ja dig, du er
et cigaretskod i vejkanten, ligninger
fantasifulde væverier der aldrig grænser
græssende som en ko, måske du er en ko
fraværet af skødesløshed er din in kompetence
gumlende mælkende
det bulrer i baggrunden men du hører det ikke for
dit selvportræt er selvportræt stoppet til
Jeg skal afsted.
Jeg sagde farvel før nogen forstod jeg sagde farvel. Du er jo her endnu, nej, jeg sagde farvel, jeg er her ikke, hvad du ser er en illusion, jeg er her ikke, at du overhovedet ser mig er en fejl, en forvirring, jeg vil råde bod på.
Dine ører er stoppet til med lort, renser du dem? Ser du ikke hospitalet? Nå ikke, men det burde du måske, finde din indre klovn, blive hjemløs eller blot en løvetæmmer, elefanthæmmer, croissanttænder.
Vi er visdomsenige i dine begavelser og jeg begraver dig med et fyndigt bryst, kom her baby og mærk min gift, den er udenmands ingenting.
Jeg skal afsted
---
Hvor er du min elskede
I mørket
Hvor ingen kan se dig
Kun jeg
Kan nå dig
Hvor er du min elskede
---
Jeg bedyrede at jeg aldrig ønskede det, det som jeg insisterende tiggede om, ingen fejltagelser der, det var højtid, selvudråbt herredømme, inerti i sengen som 2 snegle klistret til en kniv, intet andet eksisterede, hjælpeløs kærlighed der oprørte verdenen der er dage, hvor jeg ligger som et kim i dit underliv betaget, forvandlet utæmmet kærlighed, uden målestok, tabu, et træ der passeres, en fortovsgade, en lige linie mod katastrofe, jeg starter påny et kaos af begær.
Jeg prøver at alarmere mig selv lykkedes alarmere et sted lykkedes alarmere lykkedes til hundene mad hundefoder er alt hvad vi er.
Nu.
Man tror man lærer men alligevel
Er mit næste fejltrin altid det største
Åbenlyst begavet
som dage i december
Bang bang vågn op
---
I Dragens Hjerte
Driver skæbner fra gadernes plataner
Kroppe klæber til melankoli, et tværsnit
Et vemodigt scenarie, følelser i fuldkommen
symfoni, altid følelser
Afdæmpet drama
Her
Råber ingen højt
En sommernat i en park, en tidlig forårsaften
I et åbent rum, alle nætter
I gyder i et ophør et aftræk et afbræk
Grædefærdigt lytter jeg til stemmerne
Og rækker min barmhjertighed ud
I et sadistisk opgør med normer
En verden et motiv et blodigt tilfælde
Man er altid overflødig værdsat
mens en pige synger for en på gaden
og din bedste ven knepper
hans ægteskab væk på en lille altan
og udråber dig til at være kongen
Af silkeskjorter og skræddersyet habit til trods
Altid 2000 på lommen og 10.000 i skabet
Ærbødig, leve sit liv her
Æstetisk i sit nærvær, dannet, selv ædru stiv
Dannet gylden aldrig flotterier
Her er ingen kun og alle er respektløse immigranter
Og man træder ud af sin skygge
bliver en anden intet er afgjort
Tilintetgjort
Revet ned og bygget op af sin egen tilstedeværelse
Kom her baby
Hængt op i brusekabinen stønnende
Efter 10 pisk med læderbæltet, jeg er
Enerådig, accepter mit herredømme og
Skrid med din stemme den er uvelkommen
Når du tigger og ber som en sulten
og så er man alligevel fortabt
De bedste horer er dem der vil betales
med følelser ingen forventninger
kontant vi har en aftale
Et kys og vi ses uden filter
-----
Man rækker ud og kræver
drænet, drømme, gentagelser
formaliteter knuget nedad et afsted
fladt territorie, hver dag billeder
gentagelser jeg begynder at drømme
dit slidte ansigt slaskede hår
fedtet ind til benet, udmagret
en øl og en pakke cigaretter
den ny mad pyramide og sex
overdådig ekspansionisme, fugleflugt
som en lille barbar men Det er jeg ikke
igen åbenlyst tiggende løft op
eller træk ned, whatever behager dig jeg er
her, ventende, uforskyldt
rengøring, mere, gør dit krav acceptabelt
død men levende underforstået af jord
Jeg står og ryger i døren lummert, en line kastet ud, undviger ethvert hjemmegjort filantropi, jeg har alt hvad du skal bruge for 3 dage på min seng og har jeg det ikke så logrer jeg ned og shopper. Det er nu frøken fruentimmer det er nu du har chancen for at vinde denne overdådige virilitet.
Jeg lurer du skal have et bad baby, et knaldende rent
Jeg siger stop er nok, når nok er stop
Jeg træder
Tilbage
Igen
jeg forsøger igen altid
født sådan tvivlende
den fjerde dag søger jeg
altid altid
læbernes rå formulering
altid altid
kræften i dit hjerte enerverende
smuk som en forårsdag
smelter dit hjerte
Det hele tager til og bliver ingenting
jeg står her foroven og overvejer
skal jeg kaste mig ud, havet, frodigt
som en ting Hvad er det jeg har bedt om
den sjette dag, djævelen, ham
og jeg åbner munden i et spedalsk
gå væk gå væk gå bort
Epos fantasi jeg er
dine drømme altid altid
-------
Træder ind i galleriet altid
Deprimerende søgende
En nye nabo varsler endnu en måned
Uden falske alarmer, ro,
Over engangsemballage, venneskjul
En vejrudsigt jeg husker så tydeligt
Den uro jeg gemmer, forstemmer
Altruistisk
Skyer som Byen i Himlen men aldrig det samme
Truende som Byen i Himlen Ikke det samme
Glemsel som gaderne i himlen og kærlighed hvordan
Kan jeg elske dig, det er slut, skåret ned
Uafvendeligt ser tilbage tilbage kom du
Den ene gang for mange for sent
Rækker rystende ud hver gang jeg vågner
Overrasket at det nogensinde kom dertil
Som et dyr bider armen af
Skal der skærmes af, rykkes ud
Igen igen siger du og brænder dit blik
Stedfast stående lænet ind i dit skjul
Mine arme der ikke svinger væk
-----
Jeg ser jer, jeres transistorerer jeres
Fjernsyn og radio og aflukket livet er
Musik musik i hører intet i jeres ører det
Er hvordan min baby nu er bedst hvordan mine følelser
Nu er læst
Læst liderlige måske skulle du lære færre være en
Med spredte ben comon du ønsker det jo
Mere og mere
Altid, mere og flere
Al Al den tid
Bang bang hvor skal vi hen
Bang bang bang
Barberet utro altid alene
Bang
Altid altid
Bang
Frisk på en kusse altid
Smuk
Bang bang
Og fortryllende
Bang
Jeg roder rundt
Evigt nu er det
----
Du er en liljehvid åbenbaring
For uskyldig til at være skyldig
I nogen sammensværgelse
Med monsteret du kigger i øjnene
Og ønsker en god aften
Jeg kan ikke tigge dig
Om at slå dine forældre ihjel
Fordærvelse, så hellere
Stå på sidelinien
Benovet over interessen
Ro magelig min mave svulmer
Er du gravid griner du
Med et klistermærke påsat, rør ikke
Farlig at spise farlig nåja levende
Forsøg noget rædselsvækkende anderledes
Ulydig inkontinens der lyder
Jeg har aldrig bedt om
Det Det Den
Den Moderne Fatalist
Det er magelighed i yderste potens
Ikke at jeg nogensinde har kendt til
Søgt til, andet
I stuens stilhed søger jeg
Aldrig mere sandhed
Forstum forstum
Jeg ser hvorfor hadet brænder
I aftensolens fravær åbner jeg
Forsvind forsvind
Duk dig lille mirakel
Du er is og udstrakt hukommelse
I midnatssolens arrighed tvivler jeg
Er historien forbi
Underskrifter prangende
Glemsomhed i dit åbne skød
----
I Byen i Himlen er vi alle lige
Håb, Hope
Hope
Disappointment
Struggle
Always struggle
Peace when you accept
Always struggle
Or you die
I Byen i Himlen
-------
Forårsdag åh forårsdag
Lorte liderlige lukning
Det forsvæver mig
At du aldrig var den sang der slukkes
Plukkes
For evigt indmejslet eller
I hvert fald en menneskelig
Evighed i sukkende sukkende
Drop
Sukkelig suk
Okay partner
Jeg har ørred og du er tørret
I en svindelig himmel af dråber
Drabelig fortalt
Med 100 smileys i din sæk
Sæd overromance
Den hjertelige logik
Rationalitet og banaliteter
Eller du dør
Forglem mig ej ja hvordan
Skulle jeg fucking glemme lyrik og søvngænger
Trådt ned og knasende
Lille liderlige sukning
Jeg træder tilbage
Ser mig her Ser mig der forsvindende
Jeg er det blånende martyrium indkapslet
Der er dage ja der er dage
Men de er få For få For dagene
For altid for evigt kom nu
Makker mak ret makker
Malk den ko
Sukkersøde inklinationer før tid
Førtid er ladet med indikationer
Om nu
Er det vist nok at stoppe
Sukker sødt suppe tirader i gevandter
Jeg har de samme ord
Dækker mine brystvorter med afsky
Ignorance
Træder skridtet tilbage overleverende
Fravær fravejr
Dunkende mystik
Algoritmer svøbt i økonomiske parenteser
Du er
Du er Du er duer du Du er
Der var dage hvor ordene åd mig indefra og dage hvor livet bølgede frodigt skvulpende men aldrig stående seperat jeg er.
Had der fortærrer enestående profetier.
Det hele har en banal fantasi eskapader du drømmer stående hænder.
I dit fravær var verdenen ensom.
Lækkerier udråbt diagnose som et længsel fratrådt seriøse og den sidste.
Sig det Sig det skændsel og rådne dyr
Jeg er lykkelig ensom og det har aldrig været planen
At jeg skulle være andet
Udlånt bestræbt
Jeg er dit alter ego dit alter alter
Sådan lidt kynisk
Udråber jeg verdens herredømme Drømme fornægtende
Analsvingerens nu tror du
Kussen er flækket og jeg er stækket NEJ
Når morgenen rækker sin barmhjertighed ud
----
I skyggen af lyset driver jeg
Farveløst undertrykt
Skuffende undskyldt fordi forbi
En glubende appetit vækker varianterne
Af monster porno drama forrykt
Nydelse fornyelse udstrakt
- Hej smukke
Og kærlighed til hele folket
Fråsende faktuelle håndtegn
Vi har aldrig bedt om andet
Og bliver ikke andet
Udtalt kynisme fratrukket
Ordenes evangeliske kærtegn
Din lille lømmel Emil
Håndfast blåhårret
Transcendens
I et afmålt glas af desperation
Og kærlighed
Og tirader tirader traktater traktorer og trakterier
Underdrejet
Som en stor eller større
Enhed håndteret vandret uenig
Muskulært garanteret at der var
Fravalg og tilvalg og snyde valg
Og du ser
Ikke tilbage forlængst overstået
En hyklerisk romance koncentreret
Som det liv du aldrig fik Bid mig
Jeg er din enestående oplukker fortrængt
Jeg er din egoistiske hårtørrer fortalt
Forlad mig ikke for så begynder seancen
Overstået pli
Huskesedler og banaliteter
En dråbe sødmefuldt sammentrukket og så sagde jeg det
Enerti
Indebrændt i et lorterum
Forværret forsvoret det dengang der
Kødelig uniform lyst til brokkerier
Er du overvåget fra skyen i himlen
Eller opgivende misfoster og trailer
Ikke mere mere aldrig nok
På knæ rallende om misgerninger
Utroværdige store
Uretfærdige snore
Belemret om tider itu
Du skriver dig ud
Måbende men for irriteret
Til nogensinde at beklage de iltre mavesår
De var der jo de der
Møjtøser slibrige
Omfattende elegance
Øjne knebet skrå som bagateller
Ingen paralleler, tabeller, et lille
Lukket rum i skrig og lyst
Sådan starter morgenen
Beskyttet og udnyttet
Voldtaget du tør ikke turde den fertilitet
Søger Søger kvinde uden barbering
Eller i hvert fald bare forladt
Burger boller Monstre boller
Damer primært men let forvarret
Saltet idioti sprænger enspændende vidt
I Byen i Himlen løber man tør for penge
Enestående er dagen hvor jeg går i timer med sukker i lommen
Og der er lukket for vandet i huset uden liv
Og et ældre ægtepar der smiler
Og gravide løfter om håbløshed
Jeg er
Landsforvist et udskud et trummerum
Et acceptabelt mindre mirakel af overdådighed
Ingen ord er for gevaldge ensomme stakler
Jævnbyrdige drømme af glas i sin helhed for fantastisk
Jeg er
Og du kan godt gå hjem snakker
Makker dit makker dat
Snakker pjat
Du er grisehandlerens hjælper
Hans kors dyppet i hvidløg og navne der aldrig flakker
Med al værdighed og respekt for insekter
Truende hårtab gelændere og grønlændere
På heste løbende dansende syngende som børn
Jeg er din kynisme
Falske
Nyheder på dåse ligesom kultur
Lutter lagkage jeg har forvoldt dig lykke jeg erkender
Jeg er gud og attråværdig fornyelse
Den dag danner dagen
Forrykt forrykt for trangt for tag den stang
Lille liderlige Rikke forstod at strikke
Sin egen kusse sammen
for at undgå nysgerrige blikke
Ham åndsvage skøre Emil havde en stang
så stiv at den flagede
gang på gang
Stig er skør som en kugle
med nosser så store som fugle
At de slæber sig på jorden b b b b
break
Tilbage til uretfærdigheden
Når dagen oprinder og timerne falder og sekunderne tæller
Er jeg her endnu
Tøvende
-----
Jeg går ind i politik døden
Skal jo have en svinemester
Polyester
Maghoni implantater marmor
fikserede begavelser
Det er uhyrligt insolvent
tåkrummende isolation
Fallos er dit kontor i tårnet
Frabedende
Tiggende filantropi tilgiv
Historien omfavn den hjerteligt
Sukker efter krig
Generaler og astronauter Åh gud
Hvisker du i mit øre eller udstråler hvorfor
Det er jo ikke til at bære flaskehalse
Tyrolersang dans tromme
meningen er huskesedler og jeg kigger ned
sprængfyldt af doven opvækst
udklækkede forhold og ord
som guldklumper småstumper
ikke eksisterende
Det rakkerpak snakkegak
Jeg bløder ned
saltsyrebad uterligt
Dans med mig forsvind
Tra la la
Åben itukommelse
Lad os opfinde verdenen Lad os bilde ind
Der var solstråler og udstoppede gevirer
Svinemesterens sang Du er verdens tester
Begravelsesfester ensomt insisterende
Gevandter gesandter fest med elefanter
Udskyder udbyder helle for vinter
I lommen på udhuldte forvandler
Bada bing bada bang
tra la la la lang
egoer synet i morges
bada lang
Og så går vi i kirke
uhørligt nedvarende og jeg vil forsøge at gøre noget smukt
være smuk lege smuk smukkerier hej
hvad er der
------
Skærmøjne døsende filter
cigaretter på kørebanen og selfies
så langt energien strækker
Sportslørdag overskyet udpint til det sidste
Stadie er det her menneskeheden tipper
Så langt så isoleret
Selv tværskabet har problemer med at se
Pilsnere klokken 9 om morgenen
Udover havet Stryg flaget
Byd velkommen nogen skal bøde
Regntåger vægge der banker
måske er der nogen
ventende på døden altid for blødsøden
på den anden side
rullende øjne og tænksomme spørgsmål
Ungdommens extravagance tvivlsomt
barnestemmer børnestemmer
Fugle glemmer
I dageflis i spandevis for lille åben træls
Serie søndag morder søvnløs humanisme
Kød frås kød kussemås
fanget i snak omgås bøvehoveder
-----
Let ømfindigt smiler dit mode instinkt
dokumentarisk igen
Gør du rent
Og forholder dig grænsende til det yderste
Hokus pokus og tryllestave
Børnehaver fangeanstalter
Glitrende ydmyges bønderne
Kulturlandskabet og modersmærker
Utro
Glimtvis uro
Martrialske pådutterier
Endevender handlinger og kustoder
Vi har et følsomt orgie
Og så hører man en mejetærsker en plæneklipper
Nostalgium ad libitum
Råder bod råber ned falder fra
Der var altid plads til de her mørklødede
I vores samvittighed adskilt
Besunget i årtier
Kulturtolerance
Manglende elegance
Trippende forårsfrost
Som et lille eksil udtrådt griseskind
Franske hotdogs indhyllet i eventyrlige proformaer
Og overherredømme uden at ville slås
slåes ihjel
Ties farvel
Vi er alle unikke
Idioter trådt i ludomani
farvel, ihjel
hjælp din næste udstødte nabo generisk
-----
Jeg emigrerer til de varme lande
og der bliver et ædrueligt spetakel
kirkeklokker bongotrommer en underskov
fanfarer der forvaltes af vederstyggeligheder
hjemmebrændt åbenbaring
og der bliver stilhed
vacumpakket idyl
varierende blasfemi
indædt bestræbt på aldrig at godkende helheden
Måbende
Et hjerte banker let og det tager til
Samtaler for livet rytmikken
og løgnene der kom snigende så højt
at der må have været udvekslinger
larm larm søgende ulv
du er festligt omkranset ideologi
Hvor skal vi hen lille fod
bogstavelig næret forvirring
Og så kom der nye ord forvaskede
Små klukkerier enstemmigt ihu
Hver dag nye sammensværgelser
Tiggende flødeskum bid mig bid mig
Allevegne og trofast
Da livet var godt
Plaffe en tigger voldtage en nigger
Præsidentielle drømme
De var der alle vegne
Og ingen er mere skyldige
Åh du åbenbaring
Dansende kækt
Enegænger gule tænder tovtrækkeri
en masse kan vi nå det
Ene hænder sorte stænger hukommelsessvigt
på plads kan du så det
Jeg bad om lysende lygter
for hvad skulle de ellers være
dæmpet i nøgterne fråserier
Det er vores balsale påtrængende
lurendrejer du er
et gebis af diamanter
lomme fortæskede attrå
Der kommer en dag hvor fuglene lover
at flyve syd i flokke mens verdenen koger
der var en dag ja
hvor menneskene var indhyllet i syrlige tåger
Når noget er kulørt danner der sig svinefedt om mit hjerte
Når noget er for skørt samles utroskab om min smerte
Men det er nu enestående hykleri
Når dagen den kommer og det gør den
Og uroen står stille for det tør den
Står jeg trampende alene i mani
I udkanten af paradis taber jeg troen
Nærsynethed er fjenden Banker i maven
Mister pusten Åbner låget
Tilgiv mig svimlende lykke
Jeg kan ikke vende om uden at se tilbage
Jeg har ingen ønsker kun overlevelse
Forgæves leder jeg efter regler af månederne
Som triller serieløst uden formynderi
En skøndans af flettede sammentræf
Luk op luk op lille sukkertop
træk ned spis en fed skøre rygestop
duk op trap ned og slagt en ged
-----
Jeg banker neden om og hotel og karismatiske
Jeg krydser gangen eneste hurra råb
Jeg træder
Jeg trænger ihærdigt mådeholdent
Dit lyserøde hår og smørlige øjne
Dit Du er min for formiddagen
Din ring der flår
Hvis blot jeg var grådig men
Det er du ikke
Lille leg legesyg
Nej det er kun
Når skyerne trækker sig truende
Og jeg træder oprejst ud af døren
1
Lille pli og vinter hi
dugget over legeme
vågen i min mund gevaldige
I dag går jeg rundt indforstået
nøgen under tøjet
kan du se mig
vandrende tidsel udbrændt
Som et levende affald
Stille floromvunden næsten bedøvet
dagens lette incitament
ikke eksisterende drageri
du er uforskyldt
Bedrageriet kender ingen grænser jeg skal ud over flydende grænser
Åbenhjertigt men aldrig nok
Rødmosset drømmende
Tissekoner store matroner
Lilla orienteret nærvær
prangende forstanderi
Balancen kryber sig langs væggen
enestående men ikke forvirret
kun en smule let
betalt med fråserier
Og natten lister dig videre
1.2
Jeg prøver at være en anden andet mere
kærlighed overalt jeg spørger er der flere
Jeg strækker fingrerne ud og strejfer
Fornemt fornemt pulsen livet begejstrer
Giver let bliver købt bliver smukke gymnaster
Senrigt målet svøbt dukke fantaster
Kigger op op op
Underfundige symfoni
Hånden på hjertet lille anker
Hvor skal vi hen beruselse altid
uden tanker eller blom blomstrende lykke
2
Måske når man til et udhvilet krematorium og bemærker rotterne klæbe sig uforstyrret langs rækkerne af ligegyldigheder. Du har altid ret. Pøblen, drømmene, forbandet opgør, forsvundet. Måske trækker vandene livet baglæns.
3
Det lysner op
Da du ømfindtligt passerer mig
og vi mærker hinanden let
på afstand uden drama det er livet
som det kunne være
Men din stemme er hæs og fortæller mig
at vi kun kan være utro sammen
og så er jeg alligevel blind siger du
for træt til at undvære
4
Elefanter danser i det gamle hus med små hatte
sat på skrå og ruderne skælver sebastisk
og så griner vi alle igen og igen
kækt og udmattet sikke en svingom
mundviger varmen gløder smiler
Festen fortsætter i morgen til daggry
Jeg ser elefanter der danser og svanser
Piblende lykke og nu med lyserøde tanter
parykker der er alt for små og kun lige dækker
glæden kan ikke fordrejes det er vaskeægte
dansende dansende standsende sansende
Elefanter blå horn med gæster og sange
Elefanter elefanter og sjove tanter
danser yndefuldt i fælles symfoni
svingom fald om når glæden prikker
under huden til livet stikker
rablende elefanter i skøre gevandter
strutskørter Armani og læder handsker
Sebastian bliver 6 og elefanterne danser
hele dagen de er så glade at ørerne strutter
varm chokolade og heste prutter
falder fra himlen sikke et mirakel
på fødselsdagen bliver der et værre spetakel
Og elefanterne danser og danser og danser
6
Men så vågner ulven slæbende
med sit tilbagesmurte hår og kakao smil
knoer på mærkerne og han skriger
Der kan kun være en her i huset
og det er ikke dig i dag
eller i morgen eller bankende
stilhed søger mage mageløst
Blander lort i lokummet uroen
dingler banker skjul i forventeligt
Min 60 årige nabo har været stille hele dagen, og natten, efter jeg i går hoppede ind på hans alten og proppede en mobbe ned i munden på ham. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort. Men han er i hvert fald stille nu.
Jeg ser et smukt super engangsbæger og fortærrer begærer det østlige køn.
Vågen men kun cirka.
Klipper negle Hvorfor bliver de ved at gro
Jeg ser ham der siger du ja ham der
Lagt ned du er min tunge
Da vi sov sammenklemt 3 mod 3
underforstået at ingen nogensinde forstod
eller fortolkede din verden er blødigt rød
lige der siger du lagt henover mig
og eneste jeg mangler er din hånd
der går i stykker rykker rykker
lidt udover det sædvanlige
indebrændt
Og du venter gør du
luderlige øjne men smukke gør du
Det slog mig lige at verden ikke er til salg
sådan kan man også vende forvirringen
Vinter eksistens lummert skøge rum
nedbrydeligt persilleskrå
ikke bebrejdende men tillladelser
til at være fra at være lykkelig træt
Der skal mere til tænker jeg
før øjnene popper yndefuldt ud
hverdags energastisk tovtrækkeri
Spis mig Drik mig Sex mig
vind en tigerbamse nam nam
Jeg digter i drømme noget så fantastisk
monstre store og sorte invaderer
stranden som bliver mørk mens jeg står på terassen
ved huset oppe i klipperne minsandten
det ligner kæmpe gigantiske ænder der triller
men de napper ikke og virker flinke
selvom horisonten også er mørk
Dernæst begynder huset at svaje
fra side til side og du og jeg falder
ud over kanten og hænger i et reb
fra den ene side til den anden
har du fat om mig
Og virker ganske tryg
Jeg pryder bagsiden af medaljen
mit skæve smil og ikoniske øjne
----------
Du ligger med din blå spidse tunge i overkøjen
Og snakker om jura, måske er mine planer
Ikke mulige siger du og ser så dejlig blød ud
At da jeg senere ligger bag dig mens du snakker
Med hende pigen jeg ikke rigtig ved hvem er
Kryber mine hænder ind under dig og mærker
Huden der nærmest virker slasket men gevaldig blød
Og varmt vender du dig rundt og kryber sammen
smilende i min favn og jeg overvejer hvordan
det føles at kysse sådan en stor blå tunge
Når en pige stønner
bag muren hvor du bor
kan man høre den falske velfærd
I Kina er det kun de rige der knepper
--------
Jeg passerer ligegyldigheder i indkørslen på vej ind til huset
Mit hus da jeg træder 2 trin op på verandaen
Det står i min arv det træhus indenfor
ryster jeg lommerne ud på kommoden
der er vist lige råd til nogle øl nogle smøger
Så jeg går rundt og leder i Byen
i himlens små butikker de har cigaretter
og så er det pludselig dig jeg uforventet søger
Mere træt end træt er godt
I regnen suger jeg nedad
bekvemt og knælende
Du er mit skjul for livet
-------
Inde på værelset
lyst bag gennemsigtige gardiner
sidder du i hjørnet
badet i sol og dit sorte hår
generet i dine drømme
da den lille fyr snakker
beskyttende skubber jeg ham ud
Og jeg søger dig igen
hver dag til
uden at vide
duk dig lige 5
Måske er det dig din rækkevide
din offermildhed besnærende
------
Jeg vågner og vender hvorfor jeg aldrig
har taget dig bagfra som en hund
når vi har taget hinanden uafbrudt
på så mange andre måder dine øjne
eller din mund og dit skød brændende
boret ind i min hudvendt søgende
aldrig tid nok og jeg bøjer savnet
Jeg sagde at jeg sagde nej
Til fortiden der ikke var din
Men for skræmmende lig
Til alligevel at bære
Og så står jeg her
-----
Kluntet ruller jeg dit undertøj ned
langs hofterne og af en eller anden grund
Overrasker det mig som altid
du bare står og smiler til spejlet
Og ikke afviser som alle de andre
Der ikke afviser som en regel
Vedtaget han må elskværdigt
Og jeg ved hvad jeg gør
Gør jeg erfarent
Liv, drømme, død
-----
De gamle mennesker sidder i rummene
Trilles ud hver dag for at shoppe
I rummenes shopping centre
For de har penge
De rotter triller i en vogn
-----
Vi er i byen i himlen, du
sidder med mig i sofaen
du kysser mig, uskyldgt, og åbner munden
din tunge kildrer min
du er sjov
og så sidder vores veninde
til min anden side
og vil også kysse
roligt, hun er smuk
smukkere
mens min kæreste er ude og shoppe
med nummer 4
det er helt okay
i jeres øjne
Jeg har fire piger og det er helt okay
siger i
og jeg accepterer
At sådan er det
-------
Jeg sover i et åbent kælderrum lyst
alene indtil jeg tidlig morgen vækkes
af en pige der vil have et bad, lige der hvor jeg sover
som er en brusekabine, for der skal være fest
Jeg samler mit tøj og trisser ud i stuen
morgengrålig, stor og udstrakt
og finder nummer 1 der sidder på en stol
bøjer mig over hende
- nåmen jeg går ud og finder et værelse
der er små hoteller på modsatte side af gaden
og så senere kan vi hygge os der - sex
spørger hun og kigger op
nej nej, bare slappe af, siger jeg
mens mine øjne strejfer hendes skød
bare slappe af fra festen
I det lille hotel spørger den unge hvor længe
nogle andre spiller poker ved skranken
jeg tænker 2 er vel nok, okay, forklarer han
og siger at jeg måske er nød til at skifte rum i morgen
fint, nikker jeg, og betaler
på den smalle gade, i solskinnet
tænker jeg over hendes skød, er det ulækkert, inficeret
hvorfor ikke sex med nummer 1
du har jo været der før
Jeg tænder en smøg og begynder at gå
Fra jeg træder ud i terminalen er jeg hjemme. Luften, stemmerne, menneskene. Snakken og bevægelserne, i ryge rummet, jorden under fødderne, ansigter der er hjemme og ansigter der skal videre, som mig selv, videre men ikke ud, videre ind, hvor jorden er tør og floderne farverige, og sproget min forelskelse. Ingen ser det jeg mærker.
Videre. Hjem. Skæbne.
Du tager imod mig selvom du insisterende nægtede at savne mig.
Du troede mit exil var en flugt.
Tilbage i lejligheden, helvedet, jeg genkender døden, rungende mellem væggene, rugende i eftermiddagsolen, skuepladsen, galleriet, det skal blive værre.
Jeg søger omsorg og du er blank, så finpudset smilende at jeg ikke ser usikkerheden fra månederne uden svar eller spørgsmål om ejendele om hvem der ejer hvem og tomheden når ingen af os ser.
Jeg kræver min ret for du har din ring på din tykke finger for en måned giver jeg det og så stop. Den korte enighed om at være enige krakkelerer og fuldbyrdes da jeg holder nytår alene med venner.
Jeg er tilbage. Den moderne fatalist der svæver i natten. Et dødningehovede, et september smil, en lille anekdote eller en fantastisk fortælling, vælg selv, jeg har valgt, ikke at vælge men at svælge.
Og så en nat står hun der, Afrodite, hende med D-skålen der er for lille og et lurende smil der beder mig holde hendes mobil mens hun danser med hendes eks og bliver enige om at det nok er slut, når ham den fremmede følger med.
Han følger med. Han flytter rundt.
Når drømmene indhenter dig vågner livet. Små unøjagtigheder kan synge i kor. Ja og nej. De idiotiske små unøjagtigheder, man er vel forvænt. Ingenting er længere mere end nok er godt, mens vi går arm i arm, skævende blikke, mødes hver gang på ny. Du kan ikke blinke med et øje. Flere flere og mere.
Jeg flygter i et kort sekund og vågner med blodige hænder. Tilbage i himlen der hvor jeg regerer, hvor ingenting længere kan forbindes, voldtægt, gru, intet kan måles med dig, siger du, og jeg bliver enig med min menighed, tiden er tidsløs, eller målløs nok snarere, fra seng til blod og blod til seng, og lejlighedsvise hospitals analier.
I min alderdom sukker jeg efter dig, du min D, min afrodite, altid blomstrende.
Jeg sætter altid mit mærke, det burde jeg have lært men det kommer.
I formiddagssolen, hej med dig grimme, skjorter, altid skjorter, taxier så langt øjet strækker, og aftenerne, nætterne, der er altid et sted der er åbent, munden og maven er den hellige gral, og baren hvor jeg sveder gin-tonics har mit eget nummer.
Her er ingen skyer eller mange skyer, middelvej er Kasakstan, som tøserne i aftenen, kætterisk, jeg er ikke den enhjørning i forvelsker mig med, men sådan er det, ingen grund til at brokke sig, jeg jonglerer uden at bemærke tilskuernes begejstring. Og så tager vi hjem og overnatter i mit herredømme, D så yndigt rullet sammen da jeg kaster konens tøj udover balkonen for det er jo ganske vist, sådan en livslykke er ikke enhver forundt.
I mellemtiden har jeg faret rundt med min kæp og skræmt huden af indbyggerne og monstre hunde der slikker af min hånd.
Salget fuldbyrdes og vi er nu separeret men ingen grund til at skilles, siger du. Indtil du en aften står og tuder og forsavner mig, og vi åbner for et nyt helvedes forspil. Der er kun een heks for dig siger D og jeg er så dum at jeg tror det samme, ballade på afstand, indeklemt og sammensvoren, tag med mig, siger du drømmende, og jeg indleverer min pik til kontrol, der er mysterier i det hele.
Og så lykkedes det alligevel, du tager et billede så smukt, siger du, at du vil hænge det i store størrelser på væggene derhjemme som nu alligevel er hos dig selv.
Og så lykkedes det alligevel dine øjne triller og så lykkedes det og du er lykkedes lykkelig lykkes så fantastiskt. For et øjeblik.
………
Du har været skrævende drilsk over mit skød de sidste nætter, og lutterligt savnet som alle vores forsamlinger, og jeg tøvende kan du virkelig erstatte, nej næppe dette besynderlige land, jeg er tilbage fra før vi mødtes og du var indhyllet i selvsamme profaniteter, sværger hedensk til ingen idealisme der ikke kan tygges og i morgen skal jeg se mine nevøer.
Men vi var lykkelige når vi var lykkelige,
og når vi ikke var uheldige,
med hinanden.
Jeg møder siddende først dit smil
i spotlight stateligt
afviser det du logerende drenge
det er ganske forsigtigt detaljeret
Jeg møder anden gang dit smil
skjult i natten efter taxien bygningen
det sted, det værelse, det bliver
Det siger du Jeg kan følge med
Jeg møder først dit åndedræt
slynget i hinanden vi mærker vi føler
vi trækker strækker hinanden forbløffet
i en besnærende evighed tinglyst
Jeg møder først dine tårer
da du modvilligt ligger over mig
og antyder du er en lidderlig tøs
fordi du drømmer om en anden
Jeg møder anden gang dine tårer
forvirringen da du tror jeg er skredet
imens du er nede og tilberede en fest
Forlad mig aldrig, siger de forsagt
tårer fyldt med tårer og rødmen
…..
Jeg møder anden gang dit åndedræt
da vi i metroen har passeret hinanden
uden at vide det - siger du - er jeg her
og vi holder hinanden som om verdenen
ingen steder kender fortroeligt er vi der
det sekund, begærligt enige
Jeg møder tredie gang dit smil hver morgen
og du advarer mig at tiden nok rinder ud
for hvor længe vores dage blot er en flirt
og i den anden ende ved du at jeg smiler
når jeg kalder dig morgensol i mit hjerte
Morgen sol du er
smil og lutter tårer du er
Forsagt og evighed er du
Jeg er din er du
….
Du hvisker i min mund så tæt at det ligner et kys
Elskov udtrykkeligt over det hele alle vegne
En isoleret affære en kappe et usynligt men dog synligt rum
Tårer så tæt på at trille en berøring et strejf
Elegance, et kærtegn en lille bevægelse
Fra dig, og jeg vågner, og sikrer mig du er tryg
Jeg vender mig om og sådan fortsætter det
Med spekulationer om jeg er tæmmet, tandløs
Måske med et enkelt bid tilbage, afventende
Det eneste jeg søger er din lykke
Ro og enighed er der kun kort
Hvordan kan vi leve sammen ja hvordan
Undgå hundenes arrige ikke kærlige
Faglige ikke værdige
Jeg nænner det ikke måske
Tager du munden for fuld
Tætpakkede lykkelige dage vrister dig fri
Bliver til vrede tårer og så en udstrakt hånd
Igen sammen
I Byen i Himlen
Er vi alene og overvåget bedyrende
Der er er et afmålt knivspids af tolerance
Ved synet af opslugt lykke du stråler
Til himlen hvor du stråler
Din kærlighed trukket ud
Så ingen mennesker
Kan overse den mindste detalje
Hold op hører jeg det brænder
I mine øjne det smerter i min mave
Frådseri af værste skuffe
Når den eneste VIP elsker
Ubarmhjertigt dansende trækkende
Jalousi og kampråb i eftermælet
I Byen i Himlen
….
Og selvom dine hænder er over mig alt
træder jeg uforstyrret i nattens gøglerier
ud og bag dvælende øjne
lurer livet uudtømmeligt
så jeg en dag må indrømme sandheden
Jeg tolererer ikke afvigelser
kærlighed der siger mig imod
Uanset hvor meget jeg forsøger
Er der er altid dage der trækker
løgne jeg ikke har lært
Historier jeg ikke har kendt
Åbenhjertigt og dømmende
….
jeg har en vane
lille frøken
med at smadre min hånd
ind i væggen
når du ikke hvisker i mit øre
lao gong gong
Jeg har en idiotisk
lille lille vane
med at smadre min hånd
ind i alle andre
der ikke helt forstår
jeg forstår
du du du forstår
at min hånd er virkelig nok
skrabende
du du omfavner
for det kan jo ikke være rigtigt siger du
at du er gift med et dødningehovede
træls
og så spreder du benene og siger kom
igen og igen
overvågent, insisterende
som et llle mirakel
altid altid du du
lao gong du
der den eneste lao gong
Og så undskylder vi for hinanden, hvad vi er for hinanden
Og så dør dagen
------
Dit ansigt i tårer
Vrede afsky
Tiggende kærlighed
Hvem er jeg
Til at tage et ansvar
Siger du
Og klapper mig svidende
Mens jeg måbende bedyrer
Og så som tingene kommer
Er vi begge alene forslugt
Mættet i et scenarie hvis bare
Tiden vandrede uforløst
Som kærlighed beskyttet
Jeg er mærket af dine læber
Uforskyldt taknemmelig
…
Vi stopper ved et sted
en park en gade
og jeg husker mit eget sprog
som det er
dit sprog
flydende giver du mig ikke
Lov til at fejle og jeg kan ikke
De muligheder, forelskelse
sagde min fætter og andre
men forelskelse var aldrig en mulighed
Du udfordrede mit sprog sagde du
hvordan kan jeg
leve uden dig ja hvordan
kan jeg beskytte himlen
Når jeg kun stolede på dig og mine tårer
Alting væk
foranderligt forunderligt og jeg ved det du
tænker på mig
Altid åbenbart
Indtil den dag vi finder
Og vi har sex har vi
cirka et par gange om ugen har vi
5 dage om natten har vi
sex der aldrig bliver sex har vi
sex der bare bliver 2
Mennesker sammen er vi
Sex for din mor kommer gør hun
Sådan cirka sekundet
Før gør hun
Og vi tilgives tror vi
Bliver forrådt gør vi
Din familie lunefuldt tæsker dig gør de
Og jeg husker den dag jeg stod og tudede
Forsagt med dig om mine arme
Som om livet var nået et sted
Det ikke længere kunne nå
Og så bliver dagen blodig rød
Her, sagde manden, og rakte mig kæppen
Den, det er nu,
sagde manden, nu nu for brødre
For dig elskværdigt og så vandrede vi
Vi kommer gående, stående, slående
3 mod mange lægger min kæp dem
Tudende brølende
Finder vi den første skyldige
Lille perverse nemo
Og så er det det.
Og så er der gang i hele byen
I himlen
Hvor ingen længere kan vide sig sikre
Når den eneste VIP elsker
Vi 3 mod mange
Og egentlig er vi kun 3, mod få, næste
I sengen, i dumhed
Udover lidt lemlæstelse ligegyldigt
Udover altanen næste skide ligegyldigt
Vi er 3 og sådan er vi 3
Til døren til himlen og sirenerne hyler
I hele byen i himlen til helvede
De hyler og vi er 3
Med 3 og 3 og 3 i himlens færd
Den gamle mand skylder han
Han kender sproget, dit
Dit dit min elskede
Hans blodige røde sønner ham selv
Undskylder han og vidende
Dit sprog siger han og slutter
Ventende dit mit kun kort
mit strejf kinden blæsende
Følsomt og dit sprog
Gurgler han vores eftermæle slut
Kom siger du men trækker i min hånd
I skjul siger du og trækker
Levende er du
Siger du stadig
Flygt
1.
blottet for livet
småløs
verden brænder
Et billede bliver billeder
jeg raser
forglemmende
dagene var der
Dit liv er et liv
uden mig, din byrde
verden er en sorggang
Åndeløs hver nat
du véd mig
drømmer døden er sød
drømmer din
til billederne stemmer af
Vi er forsmædeligt ublu utro
Jeg har sagt livet skal være en gave
menneskene et kim
i din rædsel, den
bliver evighed vores, du nikker
så mange skønne
2.
Så ubarmhjertigt fint
nærmest gennemsigtig nøgen
strejfer du min arm
din hud, ferskenfarvet
uskyld der glimrer
siger alt er i orden
drømmer døden natten er blød
Så sælsomt uenig
3.
Indvaderende art
afdækket
formerende knopper
samler støv blotter ting
livet så længe hyldes
raser itukommelse
4.
Hun sidder foran henover
legesyg med sit skød
hun gnubber mod min
sexualitet som ikke hører til
for en pige i en bleg bikini
hun trækker til side for at vise
Det er 20 grader i november
og jeg er stadig lige besat
tøruld, lommefår
undervejs
de er forsvundet
så det næsten gør ondt
Og hårene falder
uskyldigt men skyldigt
dna lille sjover
to gange drejer vejen drej
3 tagfat for let
jeg drømmer væk i bernaise og karry ovn
forkludrede saltet sprænger tæt
mere om det
deler frækt
med armene på kors
Udødeligtgjort
nej nej nej
drømmer lækker drømmer smækker
noget man bare ved
Vi håber på endnu
hylder dig
Du er jo tilbage, klynker han
Drømmer døden er sød
5.
Men du er min egen
lille tragedie
er og forbliver
drøm er dødt er sødt
Hårrejsende som en slave står hun
nøgen jeg checker
hendes bagdel har den rigtige højde
Hvem har købt det støbt
det dig
du drømmer
6.
Finder kun trøst
uudholdeligt
at rejse dig stående og vide du holder
den sidste lille respekt
af en stående mand og evnen til at flygte
litterært ulydig
Du er nede hvor du ikke længere kan sige
det, jeg er forsvundet
trukket i yderste konsekvens
derned ad glimt
helt uhørt
er der kun lønningen
Den sidste tilgivelse
udebliver i dag
sortner død, smelter
synker ned i vandene
7.
Målrettet indebrændt
siger hej som
Drømmer døden er en luder fra Korsør
Mageligt indforstået og blottet
nykøbt entusiasme
som en smag af loddent hylster
hej hej
Drømmmer livet er livet fortættet
i dagens råderum selvforskyldt
Blødende drømmer døden
Som morgenen dugger
Tårer spillet let
sengen, drømme, blomster
et målebæger
Så står jeg her
Strippet til benet
hører dig skrige i u lydenhed
Så står jeg her
endevendt og omdøbt og fortørnet
drikker små nuance stifter og glemmer
mest af alt dårskab letsindigt
mærket af mig selv og kun
kigger stjerner blåt
og vender dem rundt
Så står jeg her
Som den her perverse klippevæg klistret til
enerådig muskuløs
som dage i forventer sludder
december hej med dig
Og du var den der, der ikke var der mere
Stadig mit du, det eneste
Plukket
De hundrede tøser modtager mig
Svajende frelsende jeg ønsker dem slet
Deres struttende mås skørter og nøgne
Øjne der bare vil, mig ikke
- Har du sendt dem?
Det er sødt darling men frabed
Fravist mig jeg overlever dagene
dag for dag for der var
En dag som ingen, andre den dag
Verdenen faldt ulykkeligt
Ulykke, tissekone, har jeg sagt
Det nok næppe
Eneboer hjemløs har jeg sået det
Formået det nogensinde
Der var dage ja og jeg tænker
Umådelige der var dage
Ja og jeg bedyrer ja jeg forelsker
Jeg søger dit ja dit
Smil som et smil forgæves
Allehånde til stede nu overvåger vi
Der var en dag der lykkeligt forsvandt
Græssende grønne enge
Purunge nekroskoper
Fantasifulde dystre de der
Der var en dag sang han og bad om lykke
Ufortjent uforskyldt ingen
Strabadser der var ingen
Der var, der var så meget
Entydigt for meget
Der var og så slukker man
Der var og så sukker man
Der var
Der var en dag ja sukker
En dag hvor helvede plukker
Og smilene stukker
Og jeg træder varsomt hver eneste
Der var en dag nogen spærrede dig
Inde og du forblev, dit martyrium, dit liv
Og du kriger til helvede når du lukker
Drømmene for de var der jo
Altid evigt du kender ordene
Altid altid sukker du
Nå du ser mig og jeg siger mig
Se mig, smuk mig, for den var der
Den der dag
Der var en dag
Englene sang
Dæmonerne dansede
Og vi alle sammen var lykkelige sammen
Der var en dag verdenen faldt
elefanterne trampede
og vi alle sammen var uskyldige sammen
Der var dage
Hvor nogen trampede og dansede og bjællede
uskønt men ganske fortryllende
lykkeligt enerådig
Der var en dag verdenen sang
Og nogen troede det var lykke
For et lortevarigt smukt sekund
Og så begynder vi
Der var en dag og så
Begynder vi jeg sagde der var
Begyndt en dag der var
Og så der var
En dag
Der var en dag, Stig Tanggaard, 3. udgave, ©2018